Jeg traske lidt rundt i byen i onsdags , noget jeg er begyndt at gøre en del på det sidste
jeg ved ikke hvad det er præcis men der er noget ved at gå rundt i gaderne og møde fremmede mennesker og smile til dem, der gør mig i temmeligt godt humør …
Efter at have være gået en tur ned af købmagergade og kikket efter en del søde piger, fik jeg lyst til at tage på hovedbiblioteket, der faldt jeg over en Tintin tegneseriebog med titlen “Månen Tur-Retur” del 1, den læste jeg med stor fornøjelse, og skulle selvfølgelig også lige læse del 2, Tintin er fantatisk, jeg sad og grinede højlyt !
Bagefter læste jeg lidt Sin City, en smule Spirillen og sluttede så af med noget Asterix , allerede der følte jeg at det var en fantatisk dag !
Jeg gik ud igen og besluttede mig at smutte en tur i Rundetårn , som jo jeg har års kort til (selvfølgelig)
På vej op til toppen, opdagede jeg at der var en ny udstilling og jeg tænkte “hvorfor ikke”
Jeg gik inden for og da klokken kun var 15 var der ikke særligt mange mennesker, på de pæne trægulve stod instalationer og på væggende hang flotte malerier
jeg var især betaget af en fyr som havde lavet et billede af en mand på en kaffebord, kun ved hjælp af hæfteklammer !
Men det som helt tilfældigt tog min opmærksomhed var dette :
Jeg for virkelig mange fornemmelser af frustration omkring at blive begrænset,
når jeg ser dette !
Hvad ser du ?
christoffer, palme





