i følge min stats page er der ikke nogen der læser min blog for tiden men det er ok – så føler jeg at jeg kan udtrykke mig frit og være lige så isoterisk som det passer mig …
I dag har jeg sendt min ansøgning til Australien med posten …
94.95 for et anbefalet brev i A4 størrelse, damen bag disken sagde at det ville være i Australien på fredag …
Jeg har svært ved at finde ud af hvad jeg føler omkring at jeg nu endelig har fået gjort min ansøgning færdig og sendt den afsted.
Det er skræmmende at min drøm om et år i Australien nu er et skridt nærmere – tænk hvis det ikke er som jeg har forestillet mig det ? tænk hvis skolen er forfærdelig og at jeg overhovedt ikke kan finde ud af at gå i skole igen.
eller tænk hvis skolen er det vildeste som jeg kommer til at opleve og at det er en stor udfordring for mig at gå der, fordi alle de andre bare er super seje … hvordan skulle jeg agere ?
tænk hvis jeg overhovedt ikke passer ind i fælleskabet ?
tænk hvis hvis der nu var en sød pige på skolen som jeg syntes burde være min kæreste ? hvordan skulle jeg bære mig ad med at score hende ?
tænk hvis det lykkes…
skal jeg præstere noget ? det gør jeg sjælent når jeg drømmer….
hvad gør et år i australien ved mig ? ville jeg bryde mig om at møde ham jeg er d. 1 dec 2008 ?
ville han bryde sig om mig ? eller hvad med mine venner nu ?
Jeg har aldrig haft så gode venner som jeg har nu ? hvad med dem ? kan jeg kende dem efter et år ?
Jeg tænker at tage nogen billeder med , fx. Christians og Annettes bryllups billede… og måske hvis jeg husker det så tager jeg et billede af min familie – min mor, far mormor og farmor – foran juletræet, et billede af familien Samudio og et billede af Enclave 4 … et billede af Johannes, og … jeg skal have mange billeder med
når jeg så ligger der i min seng i Australien og kikker op på min væg hvor mine venner smiler til mig , vil jeg så ønske mig tilbage til Danmark ? vil det trække i min mave ? også når jeg har været der i 4 måneder og 14 dage og der er 6 måneder og 4 dag tilbage af mit ophold ? eller vil jeg glemme dem ? … det ønsker jeg ikke
I Drømme er alt i orden , der er intet savn , inten frygt, præstations angst…
I Drømmen er jeg helt alene med verden i min hånd, ingen læsere, ingen kommentare – ligesom min blog !
Det er nu dejligt at kunne udtrykke sig privat ….
Christoffer, palme
Så fik du ikke lov til at have det for dig selv længere.
- Tænk hvis du ikke skulle bekymre dig
- Tænk hvis du fik endnu stærkere venskaber både herhjemme og dernede, fordi du laver det du er kaldet til og lære dig selv bedre at kende
- Tænk hvis du kommer så tæt ind på Gud at du oplever de vildeste ting
- Tænk hvis den eneste ene score dig og det føles helt naturligt
- Tænk hvis du omvender verden til at vise sårbarhed
- Tænk hvis du faktisk er med til at løfte skoleopholdet for de andre – bare fordi du er der og er dig!
Ja jeg kunne blive ved. En ting er sikkert, du vil blive savnet og være i mit og min families hjerte og vi vil tage imod dig/jer med åbne arme når du kommer hjem elskede ven