Det bobler i mig,

Jeg sidder i mine shorts foran min computer på en 30 graders efterårsdag, 16000 km væk fra Danmark og er ved af sprænges af spænding.

Alt syntes at pege et sted hen , jeg kan ikke se hvad der er i horisonten men jeg kan se vejen til horisonten og det få de små hår til at rejse sig.

Alt syntes at samle sig , jeg tager en cashewnød mere fra posen og putter den i munden, smagen får mig til at smile !
Siden jeg blev færdig med 10 klasse (for anden gang …) på Nordsjællands Efterskole, har jeg aldrig set horisonten som nu.

Jeg ved hvor jeg skal hen !
Jeg har længde vist at jeg skulle et-eller-andet, men aldrig har mit hjerte været så sikkert som nu , da jeg skriver dette tøver jeg lidt, for så at finde længere ind i mit hjerte og så kommer det til mig igen.

Stærkere og større vokser det sig , det bygger sig op som skyer der samler sig før en sommer torden skylle !
Som at snige sig over en flad hård klippe på savannen på en hed ørkentør dag, få så at få øjet på byttet !
Som at tage det sidste klatre tag før toppen – ja der var den !
Det føles som om jeg har klatret op af en stejl klippe og nu kan min højre hånd lige akkurat nå den flade top af bjerget – den flade top, hvor jeg kan stå og se ud over hele landskabet, se floden løbe igennem den frodige skov og se himlens fugle svæve over mit hoved.
Det er en Drøm – jeg ser – jeg ønsker – jeg længes – ordrene få et smil frem på mine læber – billederne i mit hoved få min puls til at stige !

Men hvad er det da ? hvad er det der får mig til at tale i billeder og være dramatisk og hemmelighedsfuld !
Jeg har en hemmelighed , jeg bære den i hjertet og jeg viser dig lige nu hvor vigtig den er !

Min hemmelighed er min historie , min historie er min drøm, min drøm er din glæde !

Jeg glæder mig til hver eneste dag i resten af mit liv !

Christoffer, palme