Her en sen aften time efter en lang med skøn dag , sidder jeg og lytter til Torstens fantastiske CD : Smag og Se.
Jeg lå på gulvet og lod mine tanker vandre ;

jeg tænkte på dagen som var gået , jeg tænkte på “personal manegement” hvor vi tog på stranden og fik at vide at vi skulle går ud i naturen, finde et sted og bruge noget tid med Gud.
Jeg sad på en klippe side og kikkede ud over vandet, nød solen der varmede min krop og vinden der kølede den !
Jeg læste kapitel 9 i ordsprogenes bog og funderede lidt over det , det handlede om visdom !
Midt i mine tanker om fortid og fremtid tog jeg en sten som lå ved siden af mig og smed den ned af klippen jeg sad på , den ramte nogen andre sten på vejen ned og en sky af sand stod op i vinden da den landede på stranden !

“Hvorfor gjorde du det?”
Jeg vidste ikke helt ved jeg skulle svare !
“Jeg havde placeret den der”
Mine tanker farede videre og jeg tænkte på min fortid , jeg tænkte især på min tid før jeg tog til Australien i 2006.
Jeg tænkte på hvad jeg ønskede mig dengang og hvad der fyldte mig !
Jeg fandt en sten til og smed den stille og roligt efter den anden, lyden af sten der rammer sand blandede sig med bølge bruset !

“Hvorfor gjorde du det?”
Igen var jeg ikke i stand til at svare.
“Jeg havde placeret den der , ligesom jeg har placeret dig i Australien”
Jeg forstod lige pludseligt !
Om jeg nogen sinde kunne forklare at jeg er placeret her, ville kun give mening hvis du kendte mig historie og selv jer der kender mig bedst, kender ikke alle detaljerne, ikke fordi jeg ikke ville dele dem med jer men fordi at et liv er for komplekst til at få alle sanse indtrykende, formidlet videre til min omverden !
Pludselig forstod jeg at ingen kender mig som Gud !
Men jeg kan ikke forklare hvorfor !
Hvor er det dog sørgeligt at jeg ikke kan dele denne oplevelse med dig , hvor jeg dog ønsker for dig at du ville kunne forstå højden og bredden af det !
Men de ord jeg vil dele vil ikke indeholde det samme i dit hjerte som det gør i mit !
Hvor er det dog en ubeskrivelig ting og smerteligt at jeg ikke kan forklare det !

I takt med at Torstens CD skifter fra et nummer til et andet, skifter mine tanker på gulvet !
Lige pludselig er jeg ude på den græsplæne, hvor jeg spillede “ultimate frisbee” med drengene i dag !
Jeg mærker i mine ben og fødder hvordan de stadig er trætte efter dagens kamp.
Jeg ser alle de ansigter som smilede til mig under kampen , jeg ser hvordan min ven Dan smiler til mig og på hans egen rugby seje facon siger :”whats up buddy”
Jeg ser Zoe råbe til mig, efter jeg har kastet frisbeen til hende så hun scorede :”You’re freaking good chris”
Jeg mærker i mit hjerte den varme og glæde , der var på banen mens vi spillede !

Jeg tænker videre på Swimming poolen vi tog en dukkert i efter kampen , jeg tænker på Peter, min nye ven, som hjalp mig med at puste mit flade bagdæk op !
Jeg ser hvordan han smiler til mig og fortæller mig om hans familie som kommer fra New Zealand.
Jeg hører hans mor sige “What have I told you about hosting?” da Peter afsløre for hende at han ikke har budt os på noget at spise endnu !

Igen skifter mine tanker og nu er mit hjerte et sted hende hvor min blog ikke kan komme , hvor sted hvor ord som “tryghed” , “kærlighed ,”Fred” og “lykke” stå som falmet på en stor have låge, uden at afsløre havens entelige skønhed !
Hvor jeg ville ønske at jeg kunne åbne lågen og vise dig haven som blomstre i mig !

Jeg skifter til “wood brothers” på computeren og så er jeg pludselig tilbage til dagens “Christianity in the arts” time med Jeff Crabtree , dagens 5 øre faldt da han fortalte om hvordan vi uden undtagelse gerne vil føle med en film, der fortæller en historie , på trods af at vi VED at det er en skuespiller der siger en replik til et kamera, med baggrunds musik der er optaget i en studie langt fra den kulisse der i baggrunden, så lukker vi øjnene ved tanken om at morderen står og lurer om det mørke hjørne.

Vi indlever os i en sådan grad at nogen ligefrem råber af fjernsynet “lad være med at går rundt om hjørnet”
selvom det er fuldstændigt imod en hver fysisk lov og enhver logisk tanke at give instruktioner til en skuespiller en i kasse i stuen !
Hvorfor ?
Hvad er det vi sørger ?
Hvorfor VÆLGER vi at lade os narre ?
Jeff kalder det “The willing suspension of disbelief”

og vi vælger at lade os narre fordi vi sørger som gale efter et svar, et håb, en mening !

kl er 24 , min tankers vandring bliver mere utydelig og jeg tager det som et tegn på at jeg skal lægge mig til at sove,
imorgen skal jeg først møde 10:30 fordi vi har øvet til 22.30 her til aften !

Jeg ville ønske at jeg kunne forklare det hele uden ord , hele denne vandring tog ca. 2 min inde i mit hoved .
Men jeg har brugt 20 min. på at skrive det ned ! – hvor er en tanke dog heldig , den er ikke afhængig af tiden !

-godnat

Christoffer , palme