header image
 

3 dages undervisning …

Det sker simpelthen så meget omkring mig i disse dage at det er svært at få alt med her på bloggen, ud over dette indlæg, har jeg ideer til 3-4 mere, inspireret af oplevelser eller tanker jeg har haft i de sidste på dage.

I dette indlæg vil jeg gerne fortælle om noget af det, jeg har hørt i de sidste 3 dage i skolen.

Tirsdag havde “personal management” for sidste gang,
Vi havde en diskussion omkring, hvad der for livet til fungere og hvilket “nøgler” der gør at man bliver glad for livet og sit arbejde.

Noget af det vi alle kunne blive enige om var at det er vigtigt at være organiseret og disciplineret.
At have styr på sine ting, at kunne overholde aftaler, få det meste ud af dagen og planlægge sin hverdag så man kan nå alt det man gerne vil, er en meget vigtig men også undervurderet ting.

Ud over denne nøgle er ting som : sunde forhold til andre mennesker, at have en drøm/vision som man arbejder imod, passe på sin krop med sund mad, nok søvn og motion, altsammen noget som er vigtigt for at have et liv , der er levende og ikke bare trivielt og kedeligt.

Ud over disse (for nogen måske åbenlyse ting) så supplerede vores lærer Pam med følgende nøgler :
1. Have en stærk forbindelse til Guds hus
2. Have et gernerøst hjerte
3 Have et nøgternt syn på sig selv

Den første kan jeg kun være stærk enig i, det bliver mere og mere åbenlyst at dem som en del af Jesus legeme : kirken , bare lever federe og har det sjovere !
Den opmuntring som kommer af at hører Jesus til og arbejde hans rige findes intet andet sted.
Det er jo også med den begrundelse at jeg oprettede denne blog , da jeg kaldet den “thepalmtree” (palmen) som kommer fra psalme 92 om at være plantet i Guds hus.

Den anden er sådan stort set hvad mit liv handler om, jeg elsker at give, jeg elsker at bruge tid på at fortælle folk at de er elsket, at kunne invitere folk på restaurant eller en tur i Tivoli , eller bare give en 20′er til en tilfældig på gaden - det er ikke noget jeg kan gøre i egen kraft, men fordi Gud gav mig først, kan jeg ikke lade være med at give videre !

Den 3. udfordrede mig , at have et nøgternt syn på sig selv , finder jeg temmeligt svært !
Pam fortalte at man bliver nød til at leve med en sten i hver lomme.
I den venstre lomme bør man kunne tage en sten op hvor der står : “Gud har skabt verden for mig”
og i den højre lomme bør man kunne tage en sten op hvor der står : “Vi er kun støv”

Det er en svær balance men også en spændende verden at gå ind i !

Onsdag havde vi staff/student chapel , dvs at alle ansatte og studerende har lovsang sammen, Pastor Phil fortalte om hvordan vores gerninger gør en forskel , han fortalte om lignelsen om talenterne, og opmuntrende os til at arbejde i Gud rige med udholdenhed !
Det var en hårdt men sundt budskab, for selv om vi er frelst i nåde (hurra) så ser Gud på hvad vi gør med de talenter som han har givet os.
Al visdom kommer af at frygte Gud !

Onsdag eftermiddag havde vi Improvisation, hvor vi skulle fremfører et stykke vi har øvet de sidst par uger, jeg var lidt nervøs fordi jeg ikke syntes vores historie , som vi havde improviseret os frem til, var særlig god.
Vi fik en halv time mere at øve i, hvilket var fantastisk og lige pludseligt faldt det hele på plads.
Vi bad før vi optrådte og det tog alle nerver , bøn er fantastisk mod scene skræk !

Stykket handlede om en mand (spillet af undertegnede ;) ) som lider af personligheds spaltning, den ene personlighed få ham til at kidnappe sin egen kone, da han tror hun er ham utro, den anden aner det ikke og bliver meget urolig da hun ikke kommer hjem fra arbejde.
Konens søster kommer forbi og sammen med min datter, opdager de at der er noget galt med mig.
Et indviklet plot som var svært at spille men det løste sig og vi fik ros for vores optræden.
Jeg var meget lettet bagefter og jeg nød at se de andre gruppers optræden.
De andre her er meget dygtige og det har min utroligt talentfulde lærer Stephen meget af æren for.
I dag havde vi i “ministry in the marketplace” besøg af en mand ved navn Adrew Tindale , han lever af at opkøbe firmaer og er ret succesfuld.
Han fortalte om hvordan han opdagede at Gud har udvalgt ham til at finansiere Guds rige, ved at tjene massevis af penge så han kan støtte kirken !
Han tjener rigtigt mange penge og giver rigtigt mange penge væk, fx kan jeg fortælle at han er en af hovedkræfter bag konceptet “micro finance” (som kiva.org) som hjælper tusindvis af fattige i blandt andet Afrika.

Hans stærke budskab var at blive rigtig dygtig og godt uddannet så man virkelig kan gøre en forskel, han håbede at mange flere Kristne vil gå ind i forretnings verden, så flere penge kan komme ind i kirken og videre ud hvor der er brug for dem.
Det er et meget anderledes budskab en hvad jeg har med fra Danmark, hvor kirken er fattig og ikke har nogen indflydelse særlig indflydelse, på økonomiske og magtfulde beslutninger hverken i Regering eller forretnings sammenhænge.
Og hvorfor har den ikke det , det er jo kirken , Jesus legeme der er svaret på denne verdens smerte, så hvorfor ikke bruge de evner som Gud har givet os, til at ændre smerte til glæde, ved at have kristne side med ved bordet hvor de store beslutninger bliver taget.

ih du milde , igen er dette kun en skrabet udgave af de 3 sidste dage og alle mine tanker omkring dem, der er så meget at jeg ikke kan skrive det altsammen ned , og på forhånd må jeg beklage stavefejl osv. jeg orker ikke altid at læse alle mine egen posts igennem ;)
Jeg håber i nyder det derhjemme.
Igen Tak for alle jeres tanker og indtryk omkring hvad i læser - bliv endelig ved med kommentere , så få jeg også lyst til at skrive mere (og lave flere film ;) )

christoffer, palme

~ af Christoffer på torsdag, april 17, 2008.

Ét svar to “3 dages undervisning …”

  1. Ja, der er stof til mange reflektioner. Specielt det med de to sten i lommen og det med kirkens indflydelse. Kirkens Herre, Jesus gik selv fiaskoens vej, ihvertfald kunne det se sådan ud, hvis man ikke hører om Opstandelsen og Helligånden og modtager kraften derfra.
    tak og lov. Mor

Leave a Reply