Oh my giddy aunt
Så er Presence Conference 2008 overstået - sikke en fest !
jeg sidder nu med den umulige opgave, at prøve at forklare de sidste 4 dage for jer derhjemme, uden at skrive et indlæg der bliver flere tusind ord langt …
Bare lige få at alle med, så er “Presence Conference” Christian City Church’es (som er den kirke som har SCA hvor jeg går) lands konference.
I år havde de lejet , “Darling Harbour Conference Center” som ligger i hjertet af Sydney.
Konferencen bestod af 3 konferencer , Presence, Phenomena (for teenager) og Elevate (for Børn)
De 3 hovedtalere var : John Bevere, Judah Smith og Steve Munsey
Og så var “Delirious?” også forbi og give et nummer !
Som en del af vores forløb på skolen , skulle alle elever tjene konferencen på en eller anden måde.
De sidste 4 dage har jeg været i gang fra 8 til 22 , vi blev kørt i bus frem og tilbage fra Oxford Falls.
Og brugte så hele dagen i Darling Harbour !
Jeg brugte det meste af konferencen med at være “stage manager” for “Phenomena” , en opgave som jeg på forhånd ikke var helt vild med men som viste sig at være rigtig sjov.
Jeg stod ved siden af scenen og var ansvarlig for at alt forløb glat !
Jeg havde mit headset på og var i kontakt med afviklerne af lyd, lys og showcaller , og hvis der var noget de havde brug for var det min opgave at delegere det videre til en af mine assistenter som så ordnede hvad der skulle ordnes og rapporterede tilbage til mig !
Jeg nød at delegere .. he he !
Der er en helt utrolig kultur omkring at hjælpe og være i tjeneste.
Alle giver en hånd og ingen er for fine til at tage imod ordre.
Den kultur skyldes 2 ting :
1. En stærk vision og
2. En stærk forståelse af hvad det vil sige at være kristen
De 2 ting hænger sammen og igen kan jeg kun forbløffes over hvor dygtig og kompetent et lederskab denne kirke har, for ud af dem springer en kirke med ca. 6.000 medlemmer og omkring 200 kirke plantninger !
Phenomena’s lovsang var noget for sig selv, meget energisk, pumpede, rock musik !
Det var noget af en oplevelse at stå på side linjen og se de omkring 500-600 unge, hoppe, danse og lovsynge !
Jeg syntes især det var utroligt glædeligt at se 10-12 årige , lovsynge af glæde og tale i tunger !
Jeg kunne ikke lade være med at drømme om at det samme skete i Danmark !
Tænk at se den næste generation af helt unge , vokse op fulde af håb og glæde over hvad Jesus har gjort for dem , at de kan aldrig behøver at opleve hvad det vil sige at føle sig fortabt og alene.
Utroligt !
Judah Smith fra USA var hovedtaler og det gjorde han utroligt godt !
Ud over at være en rigtig sjov og relevant taler , var han ikke bange for at tale om de alvorlige ting der rykker sig i de helt unges liv som, selvmord, pornofixering og I-industrien (forbruger mentalitet blandt de helt unge)
Det var så fedt at se at helt unge (ned til 9-10 årige) som har været plaget af disse alvorlige problemer komme frem for at erklære at det er slut nu.
Han har skrevet en bog med titlen :”Dating Delila” som handler om Samson som flirter med en pige ved navn Delila og kommer slemt i knibe (Dommerbogen 16:4-20 - fed historie)
Han fortalte om hvordan Delila er et billede på en uren ånd som med Sex prøver at forføre os til at gøre det som er skader os allermest - nemlig ved at skade vores legeme og identitet !
Den eneste aften jeg havde fri var igår aftes hvor jeg så Steve Munsey, og det var uden sammenligning den bedste taler jeg nogensinde har set.
Han er en utrolig passioneret præst og skuespiller som spiller på alle tangenter når han taler , han taler med en autoritet og overbevisning som er uden sammenligning med noget jeg har set før.
Han spillede historien om den blinde tigger “Bartilomæus” så folk hoppede op af deres sæder, jublede og råbte af glæde !
Han fortalte om hvad det vil sige at tro , tro at Gud kan få det umulige til at ske, at han kan få de blinde til at se.
Alle de omkring 3000 tilstede, var oppe og stå og juble mens han talte, ingen i salen kunne have undgået den bølge af glæde og liv som kom fra Hr. Munsey.
Intet teater stykke , ingen koncert, ingen prædiken, ingen tale, intet foredrag, ingen film, har nogen sinde påvirket et publikum som Steve Munsey gjorde det igår aftes !
Det var ubeskriveligt !
Da jeg vågnede kunne jeg stadig mærke den glæde der boblede i mig efter at have hørt ham tale/optræde.
Og selvom jeg skal arbejde hele weekenden, (8-18 og 23-05) så føler jeg mig mere modig, og fuld af liv en jeg nogensinde har været før.
Og det var ikke fordi jeg var deprimeret før , tværtimod så er dette nye lag af glæde, ikke bygget på noget gårsdagens sorg og depression , den er bygget på en hel termins glæde !
Igen kan jeg ikke andet en at glæde mig til den næste tid !
Sikke en fest !
christoffer, palme







Leave a Reply